Bemærk: Vi oplever i øjeblikket ekstra travlhed på telefonerne. Vi takker for jeres forståelse og tålmodighed

FOMO og Gjensidige indgår samarbejdsaftale. Læs mere her

tekst

Gebyrer, afgifter og betalingsvilkår

Gebyrer og afgifter

Alle forsikringsselskaber har pligt til at beregne, opkræve og viderebetale afgifter til staten. Disse beløb kan ændre sig. Desuden kan der hos mange andre selskaber være et gebyr ved opsigelse.
Afgifter vi opkræver – både for os og for andre

Opsigelsesgebyr

Du kan vælge at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned.

Gebyrsats for kort opsigelse

Grundgebyr: 74 kr. (2024)

Opkræves altid, hvis forsikringen opsiges før forsikringsårets udløb. Gælder alle produkter omfattet af kort opsigelse.

Forsikringer opsagt inden et år

Opsiges forsikringen inden for det første forsikringsår, opkræver vi – udover grundgebyret – disse gebyrer:


Indbo, Knallert, Kæledyr, Børneforsikring, Personforsikring, Ulykke, Teltvogn, Trailer: 484 kr. (2024)

Båd, Campingvogn, Motorcykel, Personbil, Hus, Fritidshus og Årsrejse: 810 kr. (2024)

Skadesforsikringsafgift til staten

Særligt for bil, MC, EU-knallert og knallert
En statsafgift på 42,9 % af forsikringsprisen på din ansvarsforsikring på din bil eller MC. for EU-knallert og knallertforsikring er der en fast statsafgift på 230 kr. om året. Statsafgiften er indregnet som en del af den pris, du får oplyst inden afgifter og gebyrer.

Der skal betales afgift til staten af prisen (præmien) for skadesforsikringer. Skadesforsikringsafgiften er for tiden på 1,1 % af prisen og er en løbende afgift, der beregnes og betales i forbindelse med ny opkrævning af forsikringen. Præmier, der i forvejen er belagt med anden afgift, som fx lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøj eller lystfartøj, er undtaget fra skadesforsikringsafgift.

Afgiften fremgår af det skriftlige tilbud, du kan få fra os, og af følgebrevet til den police, der udstedes. På den årlige forsikringsoversigt er den også oplyst sammen med bl.a. terminspræmien.

Miljøbidrag til staten på Bilforsikring

Den årlige pris, der oplyses for Bilforsikring, inkluderer miljøbidrag til staten på 84 kr. 

Bidrag til Garantifonden

Fra 1. jan 2019 opkræves der  40 kr. per år i bidrag til Garantifonden på følgende

  • Familieforsikringer
  • Husejerforsikringer
  • Sundhedsforsikringer
  • Ejerskifteforsikringer
  • Sælgeransvarsforsikringer
  • Byggeskadeforsikringer

Særligt for indbo, hus og fritidshus

Årlig Naturskadeafgift på 40 kr. til Naturskaderådet på brandforsikringer for bygning og indbo.
Afgiften går til en pulje, som bliver brugt til betaling af skader efter stormflod eller efter tørke. Ved stormfald betaler forsikringsselskaberne tilskud til gentilplantning af private skove.

Omkostninger ved opkrævning og fremsendelse af papirer

Vi opkræver normalt ikke omkostninger til betaling m.m. hos den enkelte kunde. Til gengæld regner vi med, at du bruger vores hjemmeside, e-Boks og e-mail så meget du kan. Det betaler sig.

Hvis du modtager dine forsikringsaftaler (policer) eller forsikringsoversigter på papir med posten, så mangler du at tilmelde dig til digital post fra os. Du kan ændre dette på https://fomo.tryg.dk/.

Vi opkræver et gebyr for ikke-digitale kunder på 82,50 kr. om året pr. forsikringstager, uanset hvor mange forsikringer du har.

Særligt for medicinske forhåndsvurderinger

Du kan gennemføre den medicinske forhåndsvurdering som en elektronisk test fra tryg.dk.

Når du gennemfører den elektroniske test, får du hurtigt svar på, hvordan du er dækket på din rejseforsikring eller om vi har brug for at tale med dig, inden vi kan tage endelig stilling. Du kan også få svar på, om du vil være dækket, inden du køber rejsen, eller inden du betaler restbeløbet.
Hvis resultatet af testen viser, at vi har brug for flere oplysninger, skal du kontakte Falck, som foretager den endelige medicinske forhåndsvurdering.
Det koster 200 kr. at få foretaget den endelige vurdering.

Særligt for båd

Statsafgiften udgør 1,0% af fartøjets kaskoforsikringssum. Statsafgiften er indregnet som en del af den pris, du får oplyst.
Opsigelse af dine forsikringer hos FOMO

Hos FOMO kan de fleste forsikringer altid opsiges til en måneds udløb - uden gebyr. Vi ønsker kun tilfredse kunder, også hvis de forlader os.

Bemærk, at der er særlige regler for opsigelse af Årsrejseforsikring, kontakt os på 62 21 44 88 og hør nærmere.

Sådan betaler du for dine forsikringer

Du kan betale dine forsikringer hel-, halv-, kvartårligt eller månedligt via Betalingsservice.

Ved 1/1 årlig betalinger er der intet tillæg, ved ½ årlig betaling er der et tillæg på præmien på 5%, ved ¼ årlig er der et tillæg på 8 %.

Du kan også betale dine forsikringer via girokort. Gebyr ved girokort betaling er 38,50 kr. pr. police.

Ud over prisen på dine forsikringer (præmien) opkræves der en skadeforsikringsafgift til staten på 1,1% af forsikringernes pris, dog med undtagelse af motoransvarsforsikring. Afgiften skal betales, hver gang du betaler dine forsikringer.
Hos FOMO bliver du som forsikringstager medlem af foreningen, hvis du køber en motorkøretøjsforsikring. Foreningskontingentet er 96,00 kr. pr. bil pr. år og opkræves sammen ved hovedforfald.

Ved for sen betaling skal du betale et rykkergebyr på 100 kr. Dette gebyr opkræves via girokort.

Har du brug for hjælp?

Vi står altid klar til at hjælpe

KONTAKT OS

FOMO er en forsikringsforening. Vi blev stiftet i 1963, med det formål, at etablere forsikringer så nær kostpris som muligt. Dengang kun for fynboere med bilforsikringer. I dag sælger vi alle former for privatforsikringer, stadig så nær kostpris som muligt. 
Hvordan kan vi gøre det? Det vigtigste er at vi er en forening. Dvs. vi skal ikke tjene på forsikringerne, men kun lige have dækket vores omkostninger til at drive foreningen – samt sikre at foreningen har et kapitalberedskab til uforudsete udgifter og til udvikling af foreningen - resten udbetales til medlemmerne af foreningen som er kunder med bilforsikring. 

FOMO har også løsninger til små og mellemstore virksomheder, der er hjemhørende på Fyn eller de tilhørende øer, og som har op til 9 ansatte.